Nedgroede negle
Har du smerter i din tå?
Er neglen vokset ned i huden?
Er der rødme og hævelse langs kanten af neglen?
Måske har du haft tilbagevendende infektioner?
Det er vigtigt at få behandlet tilstanden og forebygge smerter og infektion.
Råd til patienten:
Rummeligt fodtøj
Neglene skal ikke klippes for korte ud mod siderne.
Bløde strømper uden indvendige syninger.
God fodhygiejne, for at forebygge infektion.
Afvask fødderne med klorhexidin-holdig sæbe fra apoteket.
Ligtorne
Ligtorne skal fjernes og forebygges ved daglig pleje og regelmæssig fodterapi.
En ligtorn opstår, hvis der er stor belastning på et lille hudområde.
Ligtorne kan give svære smerter. Dette kan påvirke vores gang, skabe fejlstillinger, slid og fod sår.
Forebyggelse:
Måske har du brug for indlæg til forebyggelse.
Man kan forebygge ligtorne ved at bruge en pimpsten eller en mellemhård neglebørste på områder med hård hud.
Smør også gerne fodsåler og hæle med en god og nærende creme.
Fodvorter
Vorter er en virusinfektion på huden, som medfører små tørre gevækster. De kan sidde enkeltvis eller i grupper.
Fodvorter kan være ømme hvis de udsættes for tryk.
Smitten sker ved direkte kontakt, og det er helt almindeligt at man kan smitte sig selv.
Vorter kan spredes til andre gennem:
Våde ru gulve, fælles håndklæde, barberskraber, negleklipper og hvis du rører ved vorten.
Behandling:
Der findes en lang række behandlinger mod vorter.
Hos Frederikshavn Fodterapi tilbydes effektiv behandling med beskæring, frysning evt. Lapis.
De fleste vorter kan forsvinde af sig selv, men det kan tage 1-2 år.
Fodsvamp og neglesvamp
Fodsvamp er en infektion med svamp på fødder og imellem tæerne.
Fodsvamp behandles med creme.
Neglesvamp ses oftest på tånegle sammen med fodsvamp.
Neglene bliver misfarvede gule, fortykkede og deforme, og løsnes eller smuldrer. I de fleste tilfælde er kun enkelte negle angrebet.
Lægen diagnosticerer og der findes også medicinsk behandling.
Smitten sker ved kontakt, og der er risiko for smitte i rum, hvor du færdes på bare fødder.
Forebyg fodsvamp ved at:
Holde huden tør – tør tæer og fødder omhyggeligt efter bad.
Skift strømper hver dag.
Anvend luftigt fodtøj.
God hygiejne og daglig pleje, for at beskytte den sarte hud.
Hælspore
Smerter i hælen kan skyldes mange ting, og der er mange syn på, hvorfor de opstår. Overbelastninger og fejlbelastninger som medfører forkert/unaturligt muskelarbejde, kan skabe fejlstillinger og stærke smerter.
Det kan opstå hos sportsudøvere, løbere, overvægtige og personer med hårdt belastende arbejde. Det skyldes at svangen bliver fladet ud. Smerterne opstår under eller på indersiden af hælen. Mange oplever dem mest udtalte i starten af gang og løb.
Behandling:
Det er nødvendigt at aflaste området med personligt fremstillede indlæg, hælkiler, ortheser eller tapening af hælpuden. Det kan være nødvendigt at skifte fodtøjet ud, for at sikre bedre stødabsorbering.
Hælrevner
Hælrevner opstår typisk ved meget tør eller hård hud på hælene. Revner kan blive så dybe, at de når ned i den sunde hud, hvilket kan give stærke smerter.